Kære læsere.
Den længe ventede del 2 af mit gymnasie-emne er nu på bloggen!
Denne gang vil jeg fortælle om opgaver (DHO, SRO og SRP samt AT) mens også skema, lærerne og friheden udenfor skolen.
DHO: Dansk Historie Opgav, SRO: Studieretnings Opgave og SRP: Studieretnings Projekt
Her skriver man i to fag, danske og historie om et givent emne. Det er det man i folkeskolen vil kalde "Projektopgave". Man har en indledning, problemformulering, brødtekst, konklusion, litteraturliste og bilag, ligesom en normal opgave. Dette gælder også for SRO og SRP. Forskellene på disse tre opgaver er ikke store, indholdsmæssigt, men nærmere på layout og længde. En DHO er en slags "opvarmning" til SRO og SRP. Her tæller det ikke nogen steder (den karakter man får), og man kan derfor bruge denne opgave som en slags prøve, og det er virkelig vigtig at tage lærernes kommentarer med sig. SRO er en lidt vigtigere opgave i ens gymnasietid. Den tæller lidt mere, dog ikke ligeså meget som SRP. I SRO kan man skrive i 2 fag, som lærerne/skolen vælger. Det kan være Idræt/Historie, Samfundsfag/Engelsk eller noget helt 3. SRO har mere fokus på layout of formalia, da dette er super vigtig i forhold til SRP. Derfor er indholdet ikke prioriteret så højt, som formalia er (i hvert fald på min skole). Så er der SRP, som er den endelige opgave man skriver i 3.g. Det er denne opgave der tæller og det er denne opgave man ønsker og brænder for at få en god karakter i. Den kommer til at stå på eksamensbeviset, så derfor er det vigtigt man lægger sit hjerte og sjæl i opgaven, og bare generelt gør sit bedste :-)
AT: Almen Studieforberedelse
AT er nogle dage, nogle gange uger, hvor man har et overemnet, fokuserer på det og fremlægger/aflevere sit færdige produkt i slutningen af perioden. Der er modsat DHO, SRO og SRP en fremlæggelse til sidst (meget TIT), som man lige skal være opmærksom på. I denne periode fokuserer man på metoder i de to fag man arbejder med. Man skal som regel selv skrive sin problemformulering, finde sin egen metode og skrive opgaven i grupper :-) Man har flere forskellige AT forløb i løbet af de 3 år man går på gymnasiet. De får navn efter hvilket AT forløb man er nået til: AT1, AT2 eller AT3. Når man så går i 3.g skal man op til en AT-eksamen, hvor man skal kunne redegøre for de forløb man har været igennem de seneste 3 år, samt for det forløb man lige har været i gennem i sammenhæng med sin eksamen.
Skema:
Vores skole bruger lectio, hvor vi kan logge ind og se vores skema. Skemaet varierer fra uge til uge, og man har nærmest aldrig 2 uger der er ens! Derfor kræves det at man følger med i sit skema, da man aldrig kan vide hvilke timer man skal have på hvilken dag. Dog er der inkorporeret et mønster, sådan så man nogle dage har samfundsfag og alle de andre humanistiske fag, og nogle dage har man naturvidenskabelige fag. Man kan klikke på en time, se lektier eller noter, og følge med i hvad man skal lave i den kommende undervisningstime.
Lærerne:
Lærerne har utrolig meget ansvar og en utrolig stor indflydelse på ens skolegang. Det er ALFA OMEGA at man synes om læreren, hvis man skal lære noget i deres timer. Nogle lærer er bare ... tja lærer og nogle lærer synes man er helt fantastiske. Sådan er det jo altid. Men særligt i gymnasiet, har det betydning for ens læringsproces og noteskrivning at man kan lide faget og læreren.
Friheden udenfor skolen:
Når man har skole fra 8-16, har man ikke meget fritid. Men den fritid man så har, bliver også brugt. Mange gymnasier har "efter-skole-aktiviteter", hvor man kan alt fra "diskutere om samfundet, frivillig idræt, udvikle sin kompetencer osv. Så skolen gør rigtig meget for eleverne, hvilket er super fedt! :-)
Vi ses! Der er spændende nyheder næste gang
//Malene
