Gymnasiet - Del 1

Kære læsere.

Jeg har længe gået og tænkt på hvilken emne, som mit næste indlæg skulle indeholde. Men så slog det mig. Hvad er mere oplagt end den ting der optager flere timer af min dag, nemlig gymnasiet.

Gymnasiet har mange ansigter, så at sige, men jeg havde nogle forventninger til det, inden jeg startede. Nogle af dem er blevet bekræftet og nogle er blevet afkræftet.

Min første tanke, når jeg hører ordet gymnasiet, videregående uddannelse eller "folkeskolen-kogt-ned-til-3-år-plus-lidt-ekstra". Sådan har jeg det i hvert fald. Gymnasiet er en uddannelse, hvor man møder op, får en masse viden smækket i hovedet, også regnes der med, at man kan huske det hele.

En af mine fordomme mod gymnasiet var, at det ville være præcis som 9.klasse, måske med lidt mere hjemmearbejde, ellers ikke den store forandring. DER BLEV JEG KLOGERE!
Gymnasiet er ikke bare mere hjemmearbejde. Der er arbejde/lektier hele tiden, samtidig skal du huske alt hvad du foretager dig. Jeg lærte ikke ret meget i de første 3-4 måneder (grundforløb), da det ganske rigtigt omhandler mange af de samme emner, som da man gik i 9.klasse. Men efter jeg startede "ordenligt" op i 1.g, skal jeg da love for, at der blev sat forventninger samt indsat ny læren og informationer på lystavlen. Jeg blev overrasket da jeg ikke forventede noget "stort", og det skal lige siges, at jeg skiftede linje efter jul. Okay okay, helt fra bunden af:......

Man starter på mit gymnasie i såkaldte K-klasser. Her starter man i et grundforløb som løber fra august til juleferie. Efter juleferien kan man vælge at starte på en ny linje, hvis den først valgte linje ikke lige var ens kop te alligevel. Herefter hedder det 1.b, 2.b og 3.b osv... :-)

Det var lige præcis det jeg valgte at gøre. Jeg havde søgt ind på gymnasiet på linjen Biotek A, Matematik A og fysik B. Jeps, lidt nørdet, men jeg ELSKEDE de fag i folkeskolen, så jeg tænkte "Why not?"
Det viste sig, at det var lidt anderledes på gymnasiet både med lærere og undervisning, at det ikke var mig alligevel. Så jeg skiftede til en sproglig studieretning med Engelsk A, Tysk Fortsætter A og Samfundsfag B. I know what you're thinking. Sikke en stor forandring. Ja det ved jeg, men jeg er blevet rigtig glad for denne linje, samt lærerene, så det var helt klart det bedste valg for mig. Derfor er mit "budskab" bare, at selvom du elsker fagene i folkeskolen, er det ikke sikkert det er de samme fag som du kan lide i Gymnasiet. Følg hjertet, men hav lige hjernen med på råd.

Når men tilbage til gymnasiet. Gymnasiet for mig er, et sted hvor jeg bliver klogere, udfordret, rost samt et sted hvor der knokles og pukles for hver ENESTE opgave. DU skal præstere dit bedste, fordi det er disse karakterer som din fremtidige arbejdsgiver kigger på. Så derfor er det vigtigt at vælge noget som har interesse og som fanger ens opmærksomhed.

Valgfag: På rigtig mange gymnasier, hvis ikke alle, har man noget der hedder valgfag. Her er din gyldne mulighed for at vælge hvilket af de udvalgte fag du brænder allermest for! Selvfølgelig afhænger det af din linje/studieretning, men tit er der mange at vælge i mellem og tit kan det blive rigtig meget at overskue, og spørgsmål såsom "Hvad er bedst for mig? Hvad er bedst for min fremtid? Hvad synes mine forældre/lærere?" Der er tusindvis af spørgsmål der banker på, og for mig, var det mest interesse og fremtid der dunkede igennem. Men hvis man er i tvivl kan man snakke med sine lærere, forældre eller studievejlederen samt uddannelsesvejlederen.
Forskellen på studievejlederen (SV) og uddannelsesvejlederen (UV) er, at SV hjælper dig med gymnasie-ting. Det vil sige, at der tales mest om muligheder, ting og problemer fra det pågældende gymnasie mens UV er meget generelt om mulighederne efter gymnasiet. Så snak med folkene omkring dig, de ved hvad de snakker om og de har prøvet det før :-)

Studierejse: Ligesom i folkeskolen, skal man på en rejse, hvor man rejser ud i Europa og oplever nogle ting/begivenheder som har tilknytning til de fag man rejser med. Hvis det var Historie og Engelsk, ville man måske tage til Rom (bygninger, museumer) eller England (sproget, kulturen). Man oplever ting, som har relation til ens studieretningsfag.

Fravær: I gymnasiet, på mit i hvert fald, får man først fravær for hver time man ikke er tilstede. Ikke for en hel dag, som i folkeskolen, men for hver enkel time. Det vil sige hvis man har en dag med 2 engelsk timer, 1 dansk og 1 biologi, så er det de timer du for fravær for, og ikke andre. Det vil sige, at de tjekker om du møder op og passer dine ting, for hvert enkelt fag. Har man for meget fravær er der nogle konsekvenser der, såsom "opgavefængsel", snak med rektor, skriftlig advarsel osv. Desuden bliver man også tjekket for skriftlig fravær. Altså hvor god du er til at aflevere dine skriftlige opgaver. Så man bliver tjekket hele tiden, og nogle gange lidt for meget for min smag.

DHO, SRO & SRP: De tre "store" opgaver gennem ens gymnasietid. DHO og SRO er mest en træning til SRP'en som kommer til at stå på ens eksamensbevis. Mere om dette, næste gang, hvor jeg også kommer ind på skema, lærere, kantine og meget andet...

Hilsener
Malene :-)

New Year - New begining?

Kære alle.

hold da op, long time- no see. Sidste indlæg var i november 2014, og i dag har vi d. 16/1 2015. Meget vand er løber under broen, men jeg tror endelig jeg har fået nok styr på mig selv og mit liv, til at jeg kan begynde at tænke på min blog igen. Så her er jeg! :-)

Det vil tage en evighed at forklare alt det der er sket i de måneder vi ikke har skrevet, så derfor starter vi fra nu af, med en frisk start og troen på, at dette skal lykkes! <3

Lots of Love
Malene