onsdag den 3. april 2013

Fanget i en konflikt:(

Hejsa Allesammen

Jeg er meget overrasket, men også glad for at jeg har tid til at sætte mig ned, midt på dagen og skrive til Jer. Det er en meget mærkelig følelse, fordi det er ikke noget jeg har prøvet før. Men nu kan jeg , og når muligheden er der, for at kunne blogge, griber jeg den!:)

Jeg synes det er super fedt at kunne blogge meget til jer, mine kære læsere, men grundlaget for tiden til at blogge, er jeg ikke super begejstret over!:(

Nu hvor lock-outen er en realitet, har mit skema fået en ordentligt forvandling (til den dårlige side).

Vi har stadig Engelsk, Dansk, Historie, Samfundsfag og Matematik. Så helt nede er vi ikke, men vi er svækket.

Jeg synes det er super fedt, at vi stadig har disse fag, da det er disse fag jeg skal forbedre mig i. Men jeg savner dog fysik. Jeg elsker fysik, selvom det nogle gange er mega svært, kan jeg godt lide faget. Og vi skal op i det til sommer, altså SNART! Det er lige før jeg går i panik over det, fordi jeg føler at der stadig er så mange ting i fysikkens verden, jeg ikke har styr på. Jov jeg kan basis tingene, men alt det der med formler, reaktioner og blandinger, har jeg stadig lidt svært ved:(

Så hørte jeg igår Helle-Thorning sige, at regeringen ikke griber ind i denne konflikt. Jeg synes det er fint nok, for nu, men hvis de ikke finder en løsning, synes jeg de kan blive nødt til det!

Eksperter siger at den kommer til at vare mellem 2-3 uger!!!! OMG! 2-3 UGER!!! Næsten ingen undervisning i 2-3 uger, når eksamen står for døren! Men i virkeligheden kan den jo vare til sommerferien, og det vil betyde at vi skal undervises i sommerferien!!!! Jeg ved ikke om jeg orker at blive undervist i sommerferien, men jeg kan jo blive nødt til det!:)

Jeg håber at denne lock-out snart stopper og at vi kan få den undervisning som jeg synes vi er beretiget! Jeg elsker at gå i skole, men jeg synes bestemt ikke det er sjovt at møde kl. 8, have timer til 9.30, vente i 2 timer og 15 min, også have 2 timer igen!!! Men indtil videre er det fra nu af, og til lock-outen slutter, min hverdag...............

Jeg håber ikke I er så uheldige som jeg, men hvis I er: Held og Lykke! :-D




 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar